Adobe bliver ved med at tilbyde nye gratis apps, og denne gang er det Adobe Comp CC det skal handle om. App’en giver dig ægte layouts on-the-fly, så du ekstremt hurtigt kan udarbejde kreative projekter.
Disse layouts kan du efterfølgende fintune i dit favoritprogram som fx Adobe InDesign CC eller Adobe Photoshop CC. Og det virker! Og det er rigtig smart!
Med fingertouch kan du skabe layouts på din iPad, og du behøver ikke bekymre dig om dine forme, idet Adobe Comp CC forandrer naturlige tegnebevægelser til ultraskarp grafik. Du kan nemt trække forskellige elementer ind som vektorforme, billeder, farver og tekstformater. Dem kan du hente fra dine Creative Cloud biblioteker og direkte fra din iPad – og du har endvidere adgang til professionelle skrifttyper fra Typekit.
Med et enkelt klik kan du sende dine projekter til InDesign eller Photoshop – eller til Illustrator, hvis du stadig bruger det program. Fra din computer kan du efterfølgende redigere og afslutte projekterne.
Layout overalt
Lav et layout til tryk, internet eller mobile enheder uanset hvor du er. Få idéerne ud af dit hoved og ned på din iPad i et snuptag. Udnyt de mobile intuitive muligheder, og skab kreative idéer on-the-fly.
Tegn naturligt
Design med intuitive tegnebevægelser. Adobe Comp CC forandrer en groft tegnet firkant eller skæv cirkel til en skarp grafik. Har du behov for en mumletekst? Tegn enkelt og nemt en rektangel med et par lige linjer indeni og afslut med en prik – og Adobe Comp CC omdanner din tegning til en tekstramme.
Typekit skrifttyper
Vælg mellem hundredvis af skrifttyper i professionel kvalitet fra Typekit-biblioteket — de samme skrifttyper, du bruger på din computer. Adobe Comp CC giver dig kontrol over linje- og bogstavsmellemrum, størrelse, tilpasning og meget mere.
Online biblioteker
Med Creative Cloud Libraries kan du arbejde med de samme farver, billeder, grafikker og tekstformater du bruger i Photoshop og InDesign. Træk blot dine kreative elementer til Adobe Comp CC fra dine biblioteker.
Færdiggør
Med et enkelt klik kan du sende dine layouts til InDesign eller Photoshop (eller Illustrator). Al din tekst, vektorformer og billeder er fuldt redigerbare.
Del og samarbejd
Del dine layouts nemt og enkelt, og samarbejd med kunder og kollegaer. Udgiv igangværende arbejder til Behance for at få feedback fra det kreative fællesskab. Mulighederne er mange …
Officiel Adobe CC Professional, Kenn Römer-Bruhn, siger: Prøv det …!