Giv et kald, hvis jeg også skal hjælpe dig og virksomheden.
Flere store tøjkollektionsvirksomheder har fået glæde af min viden omkring specifikke grafiske workflow. Definition af mønstre og manipulering i Photoshop og Illustrator (!) samt interesseskabende momenter fra Adobes mobile apps, har gjort mig til et kendt ansigt i landets større tøjhuses grafiske afdelinger.
Flere af stederne er jeg nu tilknyttet som creative supporter, og kommer på besøg i ny og næ, for at give mit besyv og input til produktionsforbedringer:
- Fra tanke og idé til den mobile frihed med farver, mønstre og grafik
- Optimering af arbejdsgange fra InDesign til flersprogede udgaver af tryk- som skærmbaseret kommunikation
- Input til scripting og mere automatiserede emner i forbindelse med den generelle produktion
Mange af mine tøjkollektionskunder har fået et wake-up, og glæder sig i dag over de nye muligheder og input, der har gjort deres hverdag nemmere og mere fejlfri.
Bonnier Publications A/S var på udkig efter en dygtig grafisk-faglig underviser til at undervise deres grafikere, layoutere og journalister. Undervisningen var i Adobe InDesign, Photoshop og diverse webrelaterede programmer, og jeg tilrettelagde hele 10 kurser for de forskellige arbejdsgrupper, og havde mere end 50 undervisningsdage i det store hus:
- 5 kurser om InDesign: Få styr på InDesign, InDesign og typografi, Vektorer og effekter i InDesign, InDesign og EPUB samt Avanceret InDesign.
- 3 kurser om Photoshop: Få styr på Photoshop, Masker og lag i Photoshop og Retouch og lignende i Photoshop.
- 2 kurser i web: Fra InDesign til web og Kom i gang med WordPress.
Desuden blev jeg tilknyttet som specialkonsulent i forbindelse med diverse udfordringer. Hele opgaven foregik over en længere periode, og samtlige kurser blev dokumenteret med en række QuickGuides og jeg fik efterfølgende en helt fantastisk evaluering.
Jeg blev senere tilknyttet som specialkonsulent i forbindelse med relevante grafiske processer.
En jysk kommune skulle i gang med udfordringerne omkring iPad til kommunens borgere. Og da de i forvejen havde kendskab til Photoshop og InDesign, blev jeg hvervet til denne udfordring. Agendaen kom til at omhandle håndtering af InDesigns formater til CSS-specifik styling, grafikoptimering fra Photoshop og endelig hvordan de mange faldgruber kunne undgås, når produktioner fra InDesign skulle overføres til iPad og andre mobile enheder.
Mit job bestod i rådgivning og undervisning af kommunens interne medarbejdere, så de selv blev i stand til at løse fremtidige opgaver. Jeg blev hyret for to intensive dage on location, og efterfølgende blev småbidder løst via email, telefon og Skype.
Et af Danmarks største reklamebureauer er Envision Reklamebureau A/S og ligger i Århus. De skulle udskifte en del af deres software og havde behov for en dyb og grundig followup i InDesigns funktoinaliteter. Dette blev til en hel uges koncentreret og målrettet undervisning, hvor hold af 4-6 medarbejdere var på bænken ad gangen. Nogle af holdene bestod af udvalgte medarbejdere, der havde specifikke ønsker til programmet, og som skulle hjælpe den løbende opdatering.
I alt kom 60 medarbejdere fra design-, AD- og DTP-grupperne gennem nogle spændende dage, og var hurtig klar til implementeringen af den nye software, der i øvrigt foregik med mig på sidelinjen som solid backup hen over endnu en uge.
En rådgivende ingeniørvirksomhed i København havde brug for nyt webdesign og en strategi for hvervning af flere kundeemner. De blev hjulpet gennem processen, hvor jeg bl.a. talte fokuseret om virkemidler på skærmen. En gennemgang af CMS-systemet (WordPress) gjorde, at min kunde selv kunne stå for vedligeholdelsen af det nye website.
De fik også en grundig SEO-analyse som blev implementeret i websitet. Det har efterfølgende øget kundetilstrømningen væsentligt, hvilket var en stor succes for min kunde, der har anbefalet mit seriøse arbejde til en række af deres egne samarbejdspartnere. Bedre reklame findes vel næppe!
En større forsikringsvirksomhed på Sjælland ønskede at få optimeret og ensrettet deres medarbejderes fotografiske evner, så dokumentationen i diverse forsikringssager kunne strømlignes. Dette arbejde involverede en snak og agenda om kameraets opbygning og avancerede funktionaliteter, og blev spædet op med motivkomposition og lys. En hel dag blev brugt på leg med forskellige kameraer, og en anden hel dag blev brugt på kreativ leg med motiver, komposition og lys.
I alt blev 22 medarbejdere væsentlig gladere for deres nye udfordringer, som efterfølgende kunne tilgås uden yderligere hjælp fra min side.